4. FORMÅL OG OPGAVE
Produktionsskolernes uddannelsestilbud skal tage udgangspunkt i den
enkelte deltagers forudsætninger og styrke deltagernes personlige
udvikling og kvalificere dem til at indgå i det øvrige uddannelsessystem
eller på arbejdsmarkedet.
I praksis tager produktionsskolerne udgangspunkt i hver enkelt deltagers
samlede situation ("det hele menneske") og ser det som deres
overordnede målsætning at udvikle deltagernes generelle
kundskaber - og dermed deres livskompetence - så de bliver bedre
i stand til at tage ansvaret for deres eget liv.
Livskompetence* er ikke nogen fast størrelse som man én
gang for alle har erhvervet sig, men snarere et ideal, som man livet igennem
stræber imod. Livskompetencen erhverves på en flersidig måde,
- dels gennem livslæring (personlig udvikling via egen tilegnelse og bearbejdning af samfundsmæssige normer og værdier og af de erfaringer, man gør sig),
- dels gennem kvalificering (erhvervelse af viden, kunnen og færdigheder, der er målrettet uddannelse og forankring på arbejdsmarkedet).
Det er karakteristisk, at mens livslæring kun vanskeligt kan formuleres
som konkret indlæringsmål (hvordan lærer en ung f.eks.
gå-på-mod?), så lader kvalificeringen sig udmærket
tilrettelægge som indlæringstilbud, der f.eks. skal rette
op på konstaterede faglige mangler.
Opgaven for produktionsskolerne er således via en fleksibel organisering
af undervisningen at søge undervisningsforløbet for hver
enkelt deltager tilrettelagt, så begge sider af livskompetencen
kan udvikles i en frugtbar vekselvirkning.
Produktionsskolerne er imidlertid ikke et uddannelsestilbud i traditionel
forstand, men en skoleform, som opererer i krydsfeltet mellem uddannelses-,
arbejdsmarkeds- og socialpolitiske interesser og hensyn, idet skolerne
må sikre sig spillerum til at kunne benytte mange forskellige veje
og at holde alle muligheder åbne, for at kunne løse deres
opgave bedst muligt i forhold til målgruppen.
Da skolerne har en særlig forpligtelse til at optage og støtte
den svageste gruppe af unge, der ikke har nogen uddannelse efter folkeskolen,
er det således en vigtig del af produktionsskolernes formål
og opgave at arbejde med deltagernes personlige og sociale situation.
Dette arbejde er af betydeligt omfang og er ofte en forudsætning
for deltagernes tilstedeværelse og aktive deltagelse i skolens undervisningstilbud
og omfatter bl.a. - at kontakte den unge telefonisk eller på bopælen
ved fravær fra skolen, - at rådgive og bistå den unge,
når der er tale om f.eks. dårlige boligforhold, personlige
og familiære problemer samt særlige adfærdsmæssige
problemer på og uden for skolen.
Skolernes indsats på dette område må bygge på
en medmenneskelig interesse, praktisk støtte og omsorg for og rådgivning
om deltagernes liv og velbefindende og ikke føre til, at skolerne
får karakter af at være socialpædagogiske foranstaltninger
eller behandlingsinstitutioner.
*En uddybende beskrivelse af begrebet livskompetence findes i Lise Thøisen: Hva´ ska´ vi ku´? Udgivet af Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning 1990.
[Lovgrundlag og placering i uddannelsesbilledet m.v.] [Overordnet mål- og indholdsbeskrivelse] [Målgrupper] [Undervisningens indhold, organisering og former]
