[Lovgrundlag
og placering i uddannelsesbilledet m.v.]
[Overordnet mål- og indholdsbeskrivelse]
[Målgrupper]
[Formål og opgave]
[Vejledning]
[Skolemiljø]
5. UNDERVISNINGENS INDHOLD, ORGANISERING OG FORMER.
Indholdet i produktionsskolernes samlede tilbud:
Produktionsskolernes tilbud omfatter grundlæggende almene, faglige
og kulturbærende kundskaber, og skolerne ser det som deres væsentligste
opgave at udvikle deltagernes generelle kundskaber eller deres livskompetence.
Den følgende model** beskriver de forskellige kundskabs- eller
kvalifikations-komponenter i livskompetencen, idet det understreges,
at der er tale om et analyseredskab.
I modellen har vi ved hjælp af ellipsen placeret produktionsskolernes
undervisningstilbud, idet man vil se, at skoleformen tilstræber
en ligevægt mellem personlige og erhvervsrettede kvalifikationer,
og at hovedvægten for både personlige og erhvervsrettede kvalifikationer
ligger på de brede og uformelle kvalifikationer.

Undervisningens organisering:
Da skolernes virksomhed ikke er eksamensrettet, og da skolerne arbejder
med løbende optagelse og ophør, kommer de unge til at indgå
i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen
mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være
forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger
og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af.
Skolen udarbejder derfor i samarbejde med hver enkelt deltager og under
hensyn til deltagerens forudsætninger og behov en plan for, hvordan
forløbet kan udvikle den unges kvalifikationer, herunder på
hvilke generelle kundskabsområder undervisningsindsatsen for den
unge skal sættes ind.
For at illustrere forskelligheden og fleksibiliteten i de individuelle
forløb er der i modellen nedenfor - som eksempler - indtegnet
2 ellipser:
Ellipsen til venstre skal vise vægtningen i forløbet
for en ung, der i særlig grad har behov for en personlig udvikling,
og hvor der kun i nogen grad satses på en mere målrettet faglig
kvalificering. Der kan også være tale om en deltagers produktionsskoleophold
i en indledende fase.
Ellipsen til højre søger at illustrere forløbet
for en ung, der primært har brug for udvikling af sine erhvervsrettede/faglige
kvalifikationer, og som kun i mindre grad har behov for en personlig udvikling.
Det kan også være eksempel på en deltagers produktionsskoleophold
i en senere eller afsluttende fase.

Ved tilrettelæggelsen af de produktioner, der udvælges og
igangsættes på værkstederne, sørger skolerne
for, at de integrerede eller afledte generelle kundskaber kan foldes ud
under arbejdsprocessen som led i udviklingen af deltagernes livsfærdigheder.
Udvikling af de generelle kundskaber danner samtidig udgangspunkt for
produktionsskolernes vejledningsindsats, idet produktionsskolerne
sammen med den enkelte deltager udarbejder en plan for kvalifikations-
og udviklingsmål ("logbog"), der løbende følges
op og justeres (se afsnit 6 om vejledning).
Undervisningsformer
Undervisningen på produktionsskolerne har følgende former:
Værkstedsundervisningen.
Den grundlæggende værkstedsundervisning, der foregår
i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab, hvor den enkelte
unge tillærer sig dele af et fags kultur og kundskaber, og som er
opgave- og problemformulerende - både i forhold til processen/produktet
og i forhold til den unge, men hvor det er læreprocessen for
den unge, der er afgørende.
Værkstedsundervisningen, som bygger på deltagernes aktive
medvirken i udførelsen af værdiskabende arbejde, er en direkte
måde at udvikle de unges personlige og faglige kvalifikationer på,
idet arbejdet med produktionsopgaverne betyder, at der er en række
ting, der skal gøres - altså en sagstvang og dermed
en række nødvendighedsværdier, som de unge - uanset
deres tidligere skolebaggrund eller forløb i øvrigt - lader
sig inspirere, lære og opdrage af, så der åbner sig
helt nye muligheder for dem.
Værkstedsundervisningen kan inddrage flere forskellige fagområder,
eller to eller flere værksteder kan gå i samarbejde, omkring
planlægning og udførelse af f.eks. større og mere
sammensatte produktioner.
Planlægningen af produktionsopgaver kan ske på følgende måder:
- Som basisproduktioner, dvs. serie af eller tilbagevendende produktionsopgaver med gennemprøvede (del)opgaver, der er fastlagt på forhånd. Opgaverne skal være af forskellig sværhedsgrad og være overskuelige for deltageren, sikre en løbende arbejdsrytme og aktivitet på værkstedet og skal samtidig udvikle deltagerens generelle kundskaber. Hermed har det enkelte værksted rådighed over et beredskab af arbejdsopgaver, der efter behov kan anvendes til at introducere nye deltagere på værkstedet og/eller opøve en vis rutine i bestemte færdigheder.
- Som brede produktioner, dvs. sammenhængende produktionsprocesser eller sammensatte produktioner, hvori deltagerne indgår i mange og forskelligartede arbejdsopgaver, som kan omfatte alle faser lige fra idéstadiet over projekteringsfase og fremstilling til evt. afsætning og afregning.
- Som særlige produktioner, der omfatter produktionsskolernes deltagelse i større udadvendte produktioner, hvor man udnytter hele skolens eller flere værksteders faglige muligheder ved at gå i samarbejde med lokalsamfundet om udførelse af en række opgaver i forbindelse med større begivenheder, f.eks. teater- og musikfestivals o.lign.
Øvrige undervisningsaktiviteter.
Produktionsskolernes tilbud omfatter en række øvrige undervisningsaktiviteter,
da de enkelte værkstedstilbud på en produktionsskole i sagens
natur ikke kan tilgodese alle kundskabsområder, og da visse former
for undervisning vil forekomme unaturlig i en værkstedssammenhæng.
- Undervisning i grundlæggende kulturteknikker.
I det omfang, undervisning i grundlæggende kulturteknikker som regning, læsning, skrivning, informationsteknologi mv. ikke foregår integreret i værkstedsundervisningen, tilbyder skolerne særskilt undervisning heri til de deltagere, der ønsker det og udtrykker behov for det. - Demokrati og medindflydelse.
I naturlig forlængelse af skolernes målsætning om at gøre dele af styringen af skolerne til en platform for demokratisk deltagelse og medindflydelse, inddrages deltagerne i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Skolerne etablerer fora, hvor dette kan finde sted, f.eks. ugentlige fællesmøder, elevråd, sikkerhedsudvalg mv. - Ekskursioner og internationalt samarbejde.
Skolerne arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter i ind- og/eller udland. En række skoler indgår endvidere i samarbejde med beslægtede udenlandske institutioner om gensidige udvekslingsbesøg og om udstationering og modtagelse af unge i uddannelsespraktik af kortere eller længere varighed. - Praktik af kortere varighed.
I produktionsskolernes tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. - Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Produktionsskolerne kan endvidere tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. - Undervisning under anden lovgivning.
Indtil 12 timer om ugen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning. - Øvrige undervisningsaktiviteter.
Der er tale om bl.a. følgende øvrige undervisningsaktiviteter: særlige temadage eller -uger, fællesundervisning og fællesspisning, sociale arrangementer, herunder f.eks. åbent-hus arrangementer, foredrag og film mv., fester i forbindelse med højtider og skolens egne traditioner.
** Denne model er introduceret af Lise Thøisen i Hva´ ska´ vi ku´? Udgivet af Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning. I denne bog kan man til sammenligning også se eksempler på placering af undervisningen på andre skoleformer som den almen voksenuddannelse, daghøjskolerne og arbejdsmarkedsuddannelserne.
[Lovgrundlag og placering i uddannelsesbilledet m.v.] [Overordnet mål- og indholdsbeskrivelse] [Målgrupper] [Formål og opgave] [Vejledning] [Skolemiljø]
