Ved køb af forløb på en erhvervsskole skal den betaling, der aftales, være inklusive moms.

I forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse via www.optagelse.dk

I forbindelse med fastsættelse af takster i de samarbejdsaftaler, der indgås mellem erhvervsskoler og produktionsskoler vedrørende køb af forløb på den anden institution, herunder naturligvis især vedr. takster for betaling for kombinationsforløb på erhvervsskolerne, er der fra flere skoler rejst spørgsmålet om, hvorvidt produktionsskolen skal betale en takst, der er inklusiv moms – eller om sådanne betalinger er fritaget for moms.

PSF har i den anledning været i kontakt med undervisningsministeriet om sagen.

Undervisningsministeriet har i denne forbindelse gjort opmærksom på, at produktionsskolerne modtager tilskud, der er inklusive deres udgifter til købsmoms, mens erhvervsskolerne modtager tilskud eksklusive deres udgifter til købsmoms.

Erhvervsuddannelserne er således i finansloven - til forskel fra produktionsskoleforløb – anført med 2 takster – én uden moms og én inklusive moms.

Når en produktionsskole køber forløb på en erhvervsskole, skal produktionskolen således bidrage til erhvervsskolens købsmoms, hvorfor den aftalte betaling til erhvervsskolen skal være inklusive moms.

For nærmere oplysninger, se vejledning til momskompensation på følgende link:

http://www.uvm.dk/~/media/Files/IS/DOC11/Finanslov%20og%20tilskud/110309_momsvejledning.ashx

PRODUKTIONSSKOLEFORENINGEN

Juni 2011

Verner Ljung

Konsulent PSF

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev