En bred vifte af egu-tilbud. En rapport fra Pro-Erhverv Fyn-projektet
Pro-Erhverv Fyn har begået en instruktiv og eksempelrig rapport om egu som alternativt uddannelsestilbud. I rapporten gennemgås centrale emner, som fx rollefordeling mellem erhvervsskoler og produktionsskoler, brancheundersøgelser og indholdet i forskellige forløb (herunder det særlige intro-værksted). Egu er blevet udbudt på Fyn siden 2003, og de forskellige forløb evalueres med fokus på forbedringspunkter. Samarbejdet med erhvervsskolerne, fagforeningerne, kommunerne, arbejdsgiverne og produktionsskolerne imellem evalueres på samme måde. Afslutningsvis anbefales produktionsskolen som vejen til egu bl.a. pga. af det indgående kendskab til målgruppen, ligesom der også argumenteres for at tilrettelægge egu som holdforløb for den svageste målgruppen. Læs rapporten

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev