Uddannelse til unge med særlige behov – også noget for produktionsskolerne
Jan Bauditz’ oplæg kan downloades her
Preben Siersbæk oplæg kan downloades her
Godt 70 mennesker var mødt op i Middelfart d. 12. juni for at blive klogere på hvad den nyligt vedtagne lov om uddannelse til unge med særlige behov indebærer for produktionsskolerne og ikke mindst for samarbejdet om den nye uddannelsesmulighed.
Dagen begyndte med at Preben Siersbæk fra Undervisningsministeriet redegjorde for det centrale i lovteksten. Preben Siersbæk understregede at bemærkningerne til loven bør læses med nidkærhed, da de har samme gyldighed som loven selv og vil danne grundlaget for den bekendtgørelse ællsom han lovede ville komme i løbet af 2 uger. Et af de centrale punkter i hans oplæg var indkredsningen af målgruppen. Ingen har så dårlige funktionsevner at de ikke skal have tilbuddet, men det skal ikke gives til normalt begavede unge. Det blev i salen udlagt sådan at hvis en ung ikke kan klare en egu, skal denne tilbydes den 3-årige ungdomsuddannelse. Preben Siersbæk opfordrede produktionsskolerne kraftigt til at kontakte kommunerne for at byde ind med kortere- eller længerevarende uddannelseselementer.
Peter Gulstad fra Landsforeningen Ligeværd understregede at det er en længe ventet lov, der nu er blevet vedtaget. Han understregede at uddannelsens starttidspunkt er meget vigtigt. De unge skal tilbydes uddannelsen efter folkeskolen og til de bliver 25 år, men det vil altid være et spørgsmål om at indpasse starttidspunktet efter den enkeltes situation og modenhed. En individuel uddannelse kræver en individuel vurdering.
Efter frokosten gav Jan Bauditz fra KL tilhørerne et indblik i loven set fra kommunernes synsvinkel. Foruden de økonomiske aspekter havde han visse betænkeligheder ved det retskrav de unge har på ungdomsuddannelsen fordi det efter hans mening kan risikere at sætte specialisternes (fx PPR) vurdering ud af kraft. Vigtigt er det dog at understrege at det ikke er et retskrav på indholdet, men på selve det at få tilbudt ungdomsuddannelsen. I forbindelse med Jan Bauditz’ oplæg kom der forskellige bud på hvor mange unge den uddannelse faktisk vil henvende sig til. Undervisningsministeriets skøn er 2,3 pct. af en årgang, Århus Kommuner skyder på det dobbelte, og Landsforeningen Ligeværds bud er 10 pct. bl.a. begrundet i at mange af de potentielle elever lige nu er i andre knap så målrettede tilbud.
Finn Lambek, UU-lederforeningen, lagde ud med at understrege at UU og de unge ikke kan undvære produktionsskolerne, og at han umiddelbart kunne forestille sig produktionsskolerne levere de i loven beskrevne 12 ugers afklaringsforløb, som bl.a. lægger til grund for den efterfølgende udformning af den individuelle uddannelsesplan. Finn Lambek gjorde problematikkerne meget konkrete og spurgte forsamlingen om de var klar til udfordringen. Tør I gå ud over institutionsgrænserne? Han understregede vigtigheden af at alle aktørerne kommer på banen.
Sidste oplægsholder var Lars Pedersen, UU-Århus, der så en etisk diskussion gemt i at UU’s indsats bliver at komme med et troværdigt tilbud til den unge uden at være bevilligende myndighed. Lars Pedersen understregede at denne uddannelse lægger op til at det ordinære og det ekstraordinære spiller sammen.
Som afslutning på en informativ dag med mange gode spørgsmål og diskussioner rundede Anders Hess fra Produktionsskoleforeningen af med at opfordre til at alle aktører i feltet bliver indstillede på at flytte sig – også produktionsskolerne. Anders Hess tilkendegav at denne uddannelse er meget interessant for produktionsskolerne, men også at de økonomiske overvejelser aldrig må blive det centrale. Han opfordrede til et nænsomt og troværdigt arbejde med denne relativt nye målgruppe for produktionsskolerne, men tilskyndede i samme åndedrag produktionsskolerne til en realistisk vurdering af om de har de nødvendige kompetencer blandt medarbejderne.
