Regeringen foreslår fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne

Regeringen har i dag fremlagt 333 forslag der skal sikre ”Fremgang, fornyelse og tryghed” for Danmark. De forslag der vedrører Produktionsskolerne er for størstedelen enslydende med forslagene fra ”Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse”, der kom først i februar. Men på ét meget vigtigt område er der helt nye toner. I oversigten over nye og ændrede initiativer står der at kommunernes ansvar skal styrkes, bl.a. gennem ”fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne”. Vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring dette forslag, men det vil uvilkårligt få afgørende betydning for skoleformens fremtid. Udsendelserne fra Produktionsskoleforeningen, der blev udsendt tidligere i dag, er skrevet før regeringen offentliggjorde deres forslag og skal derfor læses på denne baggrund.

Skolerne vil blive orienteret når der er nyt i sagen.

Se regeringens udkast her http://www.globalisering.dk/page.dsp?page=244

Se forslaget om den kommunale finansiering i "Oversigt over nye og ændrede initiativer" http://www.globalisering.dk/page.dsp?page=241


Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev