Finansloven for 2007 er vedtaget
Finanslov 2007
D. 13. december 2006 vedtog Folketinget finansloven for 2007. I takstkataloget: ses endvidere at taksterne på finansloven for produktionsskolernes område er de samme som udmeldt d. 29.08 2006.
Forslag til ændring af Lov om EGU samt målretning af produktionsskoleforløb
Undervisningsministeriet udsendte den 13. december et orienteringsbrev vedrørende lovforslaget om egu’en og målretning af produktionsskoler til ikrafttrædelse pr. 15. august 2007.
I orienteringsbrevet, som kan læses her fremgår det at vejledningstilskuddet til egu-vejledning bibeholdes, såfremt kommunen har godkendt at produktionsskolen tilrettelægger egu-forløbet. Produktionsskoleforeningen har til nu haft opfattelsen af at vejledningstilskuddet blev afskaffet, hvilket også fremgik af vores høringssvar. Med denne nye oplysning tager lovforslaget om ændring af EGU sig mere positiv ud.
I orienteringsbrevet redegøres desuden for de 4 forskellige størrelser på kombinationsforløbstaxametrene afhængig af i hvilket uddannelsesområde den unge skal i kombinationsforløb.
Disse oplysninger om EGU og kombinationsforløb vil dog kun være gældende hvis det fremsatte lovforslag vedtages i sin nuværende form.
