Pressemeddelelse
”Når man så har en mentor, så bliver man holdt fast i at gøre tingene færdige, selvom de er svære. Man kan ikke bare smutte. Og det er rigtig godt.”
Så enkelt kan det siges, når en ung med anden etnisk baggrund end dansk skal vurdere udbyttet af sit mentorforløb. Netop tilknytningen til en mentor hjalp ham med at klare den svære overgang til ungdomsuddannelsen.
Et projekt hos Produktionsskoleforeningen har klart vist, at mentorforløb for unge med anden etnisk baggrund har en afgørende betydning for de unges fastholdelse i uddannelse. En mentorordning er dermed Produktionsskoleforeningens bud på en løsning på det store frafald i begyndelsen af ungdomsuddannelserne.
Det handler dog ikke kun om fastholdelse. Relationen til en mentor har desuden styrket de unges selvstændighed og evne til at reflektere over egne livsvalg. Det viser brevet fra en ung mentee til hans mentor: ”Mentorforløbet har haft en kæmpe betydning for mig. Du har fået mig til at holde ud og ikke miste modet. Du har åbnet en masse vinduer for mig, så jeg kunne se, at der var mange muligheder.”
Men den gode mentor ikke er en hyldevare. Det er hver gang en unik relation mellem en mentor og en mentee – en relation der ud over den personlige støtte også hjælper den unge til at kunne fungere som borger og myndig person i vores samfund ved at uddanne sig, arbejde, blive selvforsørgende og tage medansvar for samfundets sammenhængskraft.
Selv om de unge går i skole og uddanner sig, er mange af dem ikke en del af det her samfund. De har aldrig været inviteret ind der hvor de kunne tilegne sig kulturens små nuancer og den selvfølgelige viden. Men det bliver de med mentorordningen: ”Når man ikke lige er herfra, selvom jeg jo næsten er født her, er der altså mange ting, som man ikke helt kan forstå, og som måske ingen i familien eller vennerne kan hjælpe med. Jeg kan spørge om alt muligt, og vi kan også diskutere det. Så nu ved jeg noget mere om danskere, fordi nu kender jeg hende (mentoren) og vi har snakket så meget om alle mulige ting.”
Mentorrollen er kompleks og kræver både stor personlig integritet på den ene side og indføling og evne til at skabe resonans på den anden side, hvis man skal være en person i de unges liv, hvor man selv træder til side og giver en støtte, de unge kan vokse af.
I projektet har der både været produktionsskoleinterne mentorer og eksterne mentorer hentet fra skolernes netværk, og det har været tydeligt at de interne har haft en fordel, da de kendte de unge på forhånd og dermed lettere opnåede den nødvendige tillid og åbenhed. Samme mentorkvalifikationer findes hos de eksterne, men det kræver flere ressourcer i opstartsfasen, når relationen skal bygges op.
Mentorforløbene har ikke stået alene i Produktionsskoleforeningens projekt, men bygger på en forudgående fase, hvor de involverede skoler deltog i et forløb med organisationsudvikling. Her fik skolerne lejlighed til at se på egne holdninger og normer i forhold til nydanskere. Velmente integrationstiltag kommer ofte til at handle om at vi vil gøre noget ved dem. Og det kan de mærke, og det skaber modstand. Hvis vi i stedet har et mål om at ville inkludere alle i vores samfund, at invitere ind, at bruge os selv, at reflektere over egne holdninger, så bliver det et mere ligeværdigt møde.
Det grundlag var der da mentorordningerne gik i gang. Derfor opstod der autentiske relationer, og integration blev en velkommen sideeffekt. For mentorerne går den humplede vej sammen med de unge. Det er et følgeskab, der er brug for.
Rapporten kan hentes på Produktionsskoleforeningens hjemmeside www.psf.nu under ”Fokus”
Yderligere information hos projektlederen,
