Portfolie i produktionsskolen

Klik ind på ny hjemmeside www.portfolie.dk om portfolie i produktionsskolen lavet af produktionsskolefolk - og bliv inspireret til at gå i gang med at arbejde med portfolie sammen med dine elever.
www.portfolie.dk udspringer af et Forsøgs- og Udviklingsprojekt (FoU), som Arden Erhvervsskole, Odder Produktionsskole, Randers Produktionshøjskole og Århus Produktionsskole har arbejdet med de sidst 1½ år.

Har dine elever lært noget i dag?
”Jeg har haft meget travlt i dag, fordi vi skulle lave nøddemarengs-kagebunde til en kunde. Jeg havde også ansvaret for at lave alle 12 nøddemarengs-kager. Men Louise og jeg lavede også boller, som vi skulle ælte og bage.

Derudover lavede Kenneth og mig to slags kartoffelsalat.

Persillen skulle være helt fint hakket. Det er godt at bruge en speciel kniv – en stor kokkekniv. Nu mangler vi bare at rydde op – øv!”

Sådan skriver en køkkenelev bl.a. i sin portfolie. Hun tager digitale billeder i og af den daglige produktion og får en gang om ugen mulighed for at skrive om, hvad hun laver på billederne. Hun opfatter ikke sig selv som særlig god til at skrive, men når hun har billederne at støtte sig til, går det meget bedre.

Ved at tage billeder af, skrive om og reflektere over hvad hun laver på værkstedet, får hun en dokumentation for, hvad hun har arbejdet med og dermed:

· en øget bevidsthed om, hvad hun lærer på værkstedet.

· et fagligt sprog og kan dermed sætte ord på det, hun gør på værkstedet.

· mulighed for at opfatte sig selv på en mere positiv måde (jeg kan noget).

· et fælles tredje at snakke ud fra.

· mulighed for at lære at lære

· bedre forberedelse til at komme videre på en anden uddannelse.

Nå - er der måske nok nogle der tænker – det var nu store ord at tage i sin mund!

Men hvis man kobler arbejdet med portfolien sammen med forløbsplanssamtalen, giver det lærer/vejleder og elev et unikt redskab til at kvalificere elevens mål for opholdet og læringen i værkstedet. Dels fordi eleven finder ud af, hvad man kan lærer på værkstedet, dels fordi eleven trænes i at reflektere over egne lærerprocesser.

Hvordan man laver det ”lille nummer” kan du finde inspiration til på www.portfolie.dk

Projektets udgangspunkt
Det arbejdsgruppen især har været engageret i var at finde nogle metoder, der kan dokumentere de teknisk/faglige, sociale og personlige kompetencer eleven opnår ved et produktionsskoleophold.

Vi tog udgangspunkt i tre vinkler:

Læringsvinkelen:
I det daglige arbejde på produktionsskolernes værksteder oplever mange elever, at de kan noget. Desværre har mange også ofte svært ved at sætte ord på, hvad de har lært gennem forløbet. Vi mener derfor, at Produktionsskolerne har brug for et mere præcist redskab, som dels kan styrke elevernes bevidsthed om den læring, der foregår. Dels kan være et aktiv, når vi skal støtte eleverne i at tage medansvar for egen læring og udvikle deres overvejelser over hvordan de lærer bedst.

Den studieforberedende vinkel:
Produktionsskolernes opgave indebærer en forberedelse af eleverne til fortsat uddannelse. Eleverne på ungdomsuddannelserne bliver i dag i stigende grad stillet overfor at skulle dokumentere eget arbejde, at skulle foretage refleksioner over egen læring og at foretage valg. Vi mener evnen til at kunne honorere disse krav styrkes gennem arbejdet med portfolie.

Den uddannelsespolitiske vinkel:
Produktionsskolerne har behov for at kunne synliggøre og dokumentere undervisningens indhold og kvalitet.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er interesseret i at vide mere?
www.portfolie.dk kan du selv bestemme hvordan tilgangen til emnet skal være. Vi har konstrueret hjemmesiden, så man kan vælge den ”tunge” baggrunds- og teori indfaldsvinkel eller ”kom straks i gang” vinklen. Begge indfaldsvinkler vil guide brugeren forsvarligt rundt i materialet.

Hjemmesidens indhold er i stikord:

Velkomstside
6 gode grunde til at gå i gang med portfolie
Hvad er portfolie

Kom i gang med portfolie
Mindmap metoden
Læringsskema
Dokumentation
Refleksion
Eksempler

Om at bruge portfolie med elever
Introduktion til elever
Overskuelige mål
Dokumentation i praksis
Sæt ord på

Inden du går i gang - checkliste
Portfolie og forløbsplanssamtalen

Portfolie i produktionsskoleværkstedet
Begrebet portfolie
Formålet med portfolie
Etik
Portfolie og læring
Portfolie og evaluering
Fordele og dilemmaer

Mere inspiration
Eksempler på elevportfolier
Andres erfaringer – links og litteratur
Kontaktadresser til arbejdsgruppen.
FoU rapport om projektet

Kurser og information
D. 16/11 - 04 vil vi på vejledningsseminar afholdt af FPP, fortælle mere om portfolie i produktionsskolen, ligesom I er velkomne til at kontakte os. Linket til Portfolie vil kunne findes på FPP’s hjemmeside www.fpp.dk

I løbet af september/oktober vil skolerne modtage nogle postkort: ”Har dine elever lært noget i dag,” som kan inspirere til at komme i gang med arbejdet.

Vi hører gerne jeres kommentarer til vores udviklingsarbejde. I kan finde vores mail-adr og tlf.nr. på hjemmesiden.

Arbejdsgruppen består af:
Lis Holm, projektleder, Århus Produktionsskole
Bente Asbjørn Jørgensen, grafisk værksted - Odder produktionsskole
Lars Karmark, musikværksted og Jytte Murmann, vejleder Randers Produktionshøjskole
Anni Jensen, kreativ værksted, Arden Erhvervsskole


Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev