Hvordan ”Godt nok” kan blive bedre
- et projekt om udvikling af strategier for fremadrettet evaluering og troværdig dokumentation i produktionsskolen
Målgruppe
Produktionsskolernes lærere og ledere
Formål
Projektets overordnede formål er både på skoleformens og de enkelte skolers vegne at søge at besvare en række centrale spørgsmål for enhver organisation:
• Gør vi det vi skal?
• Gør vi det vi siger vi gør?
• Hvordan formidler vi vores mål og resultater?
• Hvordan opfatter omverdenen vores mål og resultater?
Med denne tilgang ønsker vi at opbygge en evalueringskultur, der i balance mellem skoleformens opgave, arbejdets vilkår og eksterne interessenters legitime forventninger om dokumentation, sætter fokus på kvalitet og udvikling.
Det er en klar intention at se skolevirksomheden som en helhed, dvs. at tilgangen til evalueringen vil tage udgangspunkt i en undersøgelse af hele organisationen og samspillet mellem de forskellige dele.
Projektet formål er desuden at udvikle en fælles platform og metodetilgang for en fortsat selvevalueringspraksis, således at det på sigt bliver muligt at arbejde med fx best-practice.
Periode
Oktober 2005 –april 2007
Baggrund
- overordnet
Der har det sidste årti været fokus på evaluering af uddannelsessektoren. Endnu har spotlampen ikke været rettet direkte mod produktionsskolerne, men også her mærkes i stigende grad kravet om at dokumentere kvalitet og resultater. Får det offentlige nok for pengene?
Den udfordring vil vi gerne gribe og være med til at finde veje og metoder som er i overensstemmelse med produktionsskolernes kerneopgaver og eksistensberettigelse.
Det handler om at skabe en kultur hvor evaluering ikke opleves som et pænt ord for kontrol, men som et velkomment afsæt til at sætte fokus på kvalitet og udvikling.
I dag er det ikke godt nok, at den opgave der løses lokalt ude på skolerne i egen og nærmeste interessenters selvforståelse er god nok. Skolerne bliver nødt til at anerkende, at de skal kunne beskrive, reflektere, begrunde og dokumentere deres arbejde, men det skal baseres på en praksis så det i høj grad er skolerne selv, der beskriver den gode opgaveløsning.
Den skole der vælger at bruge tid på en helhedsorienteret selvevaluering får et langt mere præcist og kraftfuldt udgangspunkt for at lave bæredygtige strategier for skolens videre udvikling. Både skolen generelt og den enkelte medarbejder får mulighed for at spejle såvel sin indsats som resultater i fælles vedtagne målsætninger, hvilket igen vil give afsæt for refleksion og fornyet læring.
For skoleformen bliver det en mulighed for med større vægt at synliggøre og tydeliggøre skoleformens særlige opgave og kvaliteter, så legitimitet og anerkendelse såvel i den brede offentlighed som hos beslutningstagerne fastholdes og udvikles.
At skabe en evalueringskultur hvor ledere, medarbejdere og organisationerne inden for området er optaget af til stadighed at levere den optimale løsning og hele tiden er nysgerrige efter hvordan kvalitet og læring kan styrkes vil samlet kunne fortælle den gode historie om produktionsskolerne – og historier - det skal der til!
Projektindhold
Projektet ønsker at undersøge:
1. Hvordan man mest givende og effektivt arbejder med evaluering i produktionsskolen
2. Hvordan man både kan tilfredsstille behovet for refleksion, læring og udvikling hos de involverede og generere valid og relevant dokumentation
Derfor er projektet optaget af:
- at præsentere og implementere en fælles helhedsorienteret selvevalueringsmodel, fx KVIK fra SCKK
- at undersøge ved efterfølgende valg af indsatsområder hvilke supplerende modeller der meningsfuldt kan styrke skolernes evalueringsindsats fx:
• Sven Mørchs projektmodeller og andre mere pædagogisk orienterende modeller
• erfaringer inden for værdiafklaring og selvevaluering
• interessentanalyser
• løbende erfaringsopsamling vha. f.eks. en strukturerende model som Leawitts
•spørgeskema-undersøgelser, fokusgruppeinterview etc.
• eksterne evaluators rolle som støtte til skolernes selvevalueringsprocesser
• anvendeligheden af central opstillede nøgleparametre o. lign
Projektstruktur
• Efter en invitation ud til alle skole, kan interesserede skoler søge om at deltage. De udvælges herefter under hensyntagen til at skabe en bred repræsentation af skoleformens forskellige traditioner og erfaringer. Der påregnes at udvælge 10-12 deltagende skoler
• Der er et fælles formål med projektet for alle de deltagende skoler. Dette fokus fastholdes sammen med den overordnede metodetilgang hele vejen igennem. Skolerne definerer her ud fra deres specifikke mål med at deltage i projektet
• Skolernes mål, indsatsområder og opgaver kan udvikle sig løbende efterhånden som nye erfaringer og ændrede vilkår inddrages. Dog skal det altid ske inden for rammen af det overordnede formål med projektet
• Skolerne organiseres i netværk á ca. 3 skoler. Disse netværk skal give hinanden løbende sparring, spejling og feedback ift. til de opstillede mål
• Skolerne sender korte perioderapporter /logbogskriv til projektleder eller ekstern evaluator for derved at sikre en løbende opsamling af erfaringer og refleksioner og solid dokumentation for faktisk udvikling og læring.
• Den eksterne (ift.skolerne) evaluator er vigtig for at fastholde deltagernes fortsatte opmærksomhed på formål, mål og opgaver. Samtidig sikrer det at de vundne erfaringer bliver brugt. Den eksterne evaluators opgave er at læse på tværs, at se mønstre og strukturer, sikre dokumentationen og ikke mindst undervejs stille åbne, nysgerrige, forstyrrende spørgsmål der kan skærpe deltagernes egne refleksioner og læring
Det er vigtigt for projektets succes at deltagerne kan se at deltagelse kan støtte dem i deres såvel konkrete som generelle opgaveløsning. Dette gælder for alle niveauer af deltagere (elever, lærere, ledelse, interessenter) at de skal føle ejerskab.
Derudover skal projektledelse fastholde fokus på nytten for skoleformen og kommunikationen.
Det samlede forløb vil bestå af følgende elementer:
1. Efterår 2005: et fælles introduktionsseminar for alle deltagende skoler, hvor den overordnede tilgang og fælles metode til selvevaluering præsenteres
2. 2006: 2-3 tematisk orienterede seminarer hvor de deltagende skoler dels får mulighed at erfaringsudveksle, dels får inspiration og konkret viden til arbejdet med lokale indsatsområder. Undervejs skal deltagerne også møde ressourcepersoner inden for evaluering så perspektivet udvides, mere generel viden tilføres og der kommer flere byggesten til opbygning af en egentlig evalueringskultur
3. april 2007: En afsluttende formidlingskonference. Målet er her at nå frem til at kunne anbefale en fælles platform og metodetilgang til selvevaluering, så det kan brede sig ud i hele skoleverdenen. I denne sammenhæng kan det blive aktuelt at producere en mindre håndbog med anbefalinger, gode råd og tips
Desuden:
4. Gennemgående netværksgrupper støtter den videre proces og løbende erfaringsudveksling. Her kobles projekter sammen under hensyntagen til mål, arbejdsform og geografi.
5. En konsulent /supervisor tilkobles de enkelte delprojekter for at fastholde fokus og fremme refleksionen.
Projektledelse
For at sikre kontinuitet og forankring i produktionsskoleverdenen er det vigtigt at en konsulent er gennemgående projektleder på det samlede projekt.
Skolerne vil selv skulle dække lønudgifter samt opholdsudgifter ved seminarer m.v.
Vejle 14.april 2005
Lone Belling konsulent
Anders Hess sekretariatetsleder
