Produktionsskolen PFFU i Skibby søger forstander
Produktionsskolen PFFU i Skibby søger forstander til det overordnede daglige ansvar i et spændende, udfordrende og engagerende job. Du får ansvaret for de økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver på en skole med 19 engagerede medarbejdere og ca. 65 årselever.
Produktionsskolen er et praktisk uddannelsestilbud, baseret på værkstedsundervisning. Her kan unge mellem 15 og 25 år afprøve sig selv inden for forskellige fagområder. Undervisningen veksler mellem teori og praksis og tager udgangspunkt i: ”hvad du skal lære”, frem for i: ”hvad du skal lave”.
Vi tilbyder
• et kompetent og engageret personale• dagligt samvær med livsglade unge mennesker
• tidssvarende faciliteter
• en engageret bestyrelse
Vi forventer, at du har:
• har lyst og vilje til at gøre en forskel for vores elever
• en relevant faglig og pædagogisk uddannelse
• erfaring med og indsigt i administration og økonomi på en skole
• ledererfaring og gennemslagskraft
• erfaring med undervisning og/eller vejledning fra et skolemiljø
• en synlig, visionær og udviklingsorienteret ledelsesstil
Du kan læse nærmere om Produktionsskolen PFFU på: www.pffu.dk.
Yderligere oplysninger og aftale om fremvisning af skolen fås hos kst. forstander Jørgen Nielsen, telefon 2764 2335.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC-fællesoverenskomst) og Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler.Stillingen er normeret til fuld tid med tiltrædelse 1. december 2011.
Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis(er) og udtalelser fra de seneste, længerevarende ansættelsesforhold sendes pr. mail til bestyrelsesformand Niels Elberling: niels@elberling.dk Telefon 47 38 52 08.
Ansøgningen skal være formanden i hænde senest onsdag den 5. oktober 2011 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag den 18. oktober 2011.
