Breadcrumbs

Regler

Punktet Regler indeholder links love, bekendtgørelser og vejledninger på Arbejdstilsynets hjemmeside. Henvisning til bekendtgørelse, vejledninger findes også under vejledninger- værkstedsvejledninger for det enkelte brancheområde.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes.

Andre love, se nedenfor

Bekendtgørelser

Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes. At-vejledninger

At-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledningerne bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. I en overgangsperiode vil der stadig findes "gamle" At-anvisninger og At-meddelelser, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-anvisninger og At-meddelelser udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger.

(kilde: www.at.dk)

Login menu